Olivia Holm Møller
Udateret. Perioden 1903-1905
Afsender
Olivia Holm-Møller
Dokumentindhold
Olivia Holm-Møller planlægger en tur til København i forbindelse med et karneval og fortæller, at hun har udarbejdet et udkast til en kakkelovnsplade, som muligvis skal sættes i produktion.
Transskription
Fredag Aften
Kære Thora og Signe!
Gid mit bedre Jeg var ligesaa godt som
du, Thora, og gav [mig?] Lov at lade være
at skrive, men det er det ikke. hver
Gang jeg spiser et Æble siger det
”du sku sku skam dig, sku du
sku”! Resultatet er, at jeg skriver lidt.
Om Morgenen kunne jeg nok skrive
et Brev, men da har jeg altfor travlt,
om Middagen staar Humør og Oplagthed
i Reglen paa ”ligeglad”, og om
Aftenen skal der næste overmenneske-
lige Kræfter til en saadan Kraftudfoldelse.
[foroven med blyant]
Tak for Brevet.
Nej bare 4 Dage
el. saa!
Det var dejligt med Æblerne, og jeg siger mange
Tak! Jeg kommer vist til Kbh.
omkring ved d. 24, maa jeg saa komme
til Jer? Den 24 skal det jo være Karneval
i ”Foreningen”, jeg vil gærne have det saadan
at jeg, dersom jeg til den Tid har Lyst, kan
gaa med. Jeg har ligefrem ikke
haft Tid at tænke paa Dragt, og det
skal jo til, helst en pæn og ikke for
dyr. Kan I give en Ide.
Jeg har selv lavet Udkast til en Kakkelovns-
plade, den er vist god, i Morgen skal der tages
Bestemmelse om den skal laves rigtig.
Lidt spændende er det jo, men ikke meget.
Jeg kan jo fortælle lidt, men skal vi ikke
hellere vente til vi sees?
Olivia
Fakta
PDFDansk
Brevet er udateret, men må være skrevet mens Olivia Holm-Møller arbejdede på C. M. Hess' Jernstøberi i Vejle. Hun var ansat hos Hess fra december 1902 til omkring sommer 1905.
Holstebro Kunstmuseum