1944-02-19

Kære Niels Th. Jeg ved ikke om du
bryder dig om det, men nu skriver
jeg alligevel lidt om udstillingen.
Vi har endnu 3 dage.
Sikken en lang tid 14 dage er!
Udst. ”hænger mig langt ud af halsen”
det vil sige at jeg er ved at bække
mig af al den snak den fører med
sig. Jens har solgt for 1500 kr.
jeg for 1200. mine udgifter er
nok dermed dækkede, men ikke
Jens’, men der er forskelligt i
udsigt, tror jeg.
Vi - eller lad mig kun tale om
mig selv - altsaa: jeg har haft
megen glæde af den ind imellem
de kedelige tomme dage. Der har
været en mængde malere, og de
har sagt smukke ting og jeg har
faaet blomster og vin foræret, jeg
har somme tider følt det som
om der inde i min grimme
gamle krop gemte sig en ung
feteret kunstner, men der
mangler salg i den vægtskaal
som skal veje alle de smukke
ord op. jeg har kun solgt eet
billede til private, og et til
Kunstforeningen. portrættet af Jens (som
stod til 1000 kr. og som de kun vilde
give 800 for). alligevel - det gør
ikke saa meget, jeg føler alligevel
udstillingen som succes paa en maade,
og det hele er nok som det skal være.
Du saa ikke udstillingen! (du var saa
forvirret som en flue i en flaske.)
men udst. er virkelig rigtig pæn
(dog kan den blive bedre!) jeg er
ikke flov over den, men jeg havde
en forfærdelig dag da jeg læste en
søndagsomtale som Walter Svartz
havde leveret, jeg haaber du kunde se
- hvis du læste den - at det ikke var mine
ord - jeg var ved at brække mig!
I den sidste uge har der været flere
mennesker end vi er vandt til at have.
Arnbach kom en dag, det lod til
at han havde lyst til at slaa et
vældigt slag for at jeg kan faa en
dekorationsopgave. - men jeg er ikke
i kridthuset hos Swane og Thorlasius,
men jeg tror jeg har malerne for mig –
de er ogsaa saa interesserede i JN.
de siger det er en meget inspirerende
udst. - de kommer og siger det.
Det bliver godt at faa ende paa det!
om en uge vil jeg være i de gamle folder.
Somme tider er vi dirrende nervøse
baade JN. og jeg. det er fordi vi
ikke har ro til at leve det
egentlige liv, og jeg føler mig
ensom mere end ellers.
En aften Agnete var her tog vi os
for at læse i dine digte, og
det var dejligt, faar du tid
til at skrive digte nu? det gør
du vist ikke. Hils Thims - hvis du ser
dem, jeg havde et smukt brev fra Musse.
Kærlig hilsen til I tre fra Olivia
19-2-44