Menu

Olivia Holm Møller

Udateret. Muligvis omkring 2. juni i perioden 1903-1905

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller ønsker Thora Constantin-Hansen tillykke og fortæller, at hun modellerer hundehvalpe hos familien Poulsen. Derudover fortæller hun at hendes bror, Severin Holm-Møller, har banket på om natten.

Transskription

Kære Thora! Til Lykke!
tillykke! tillykke! (hvis jeg de
næste to Aar skulle glemme at
sige det) Gid du maa faa det
dejligt, til Gavn og Glæde for os
alle! I dette Øjeblik vilde
jeg forresten gærne omfavne dig
rigtig for at sige dig rigtig Tak
for alt det gode du og Signe
udøser over mig og for at sige
hvor rare I er og hvor meget jeg
holder af Jer, og hvor tit jeg tænker
paa Jer.
Nu kan jeg ikke længere lukke Øjnene
eller Hjærtet for al den Skønhed her er.
Jeg modelerer Hundehvalpe hos Poulsens
og spiser i den Anledning Middag
og Aften hos Dem, det er rart!
Jeg fik Billetten betalt (2den Kl.)
og Model og Plasteline, og saa skulde
jeg have specificeret mine andre Udgifter
men det kunde jeg virkelig ikke faa
mig til at [nusse?] op, og saa sagde
jeg ”niks weiter” [ulæseligt], men en
anden Gang skal de give mig
[tilskud?] hver Dag til den Slags Udgifter.
De var ellers tilfredse med Udbyttet.
For en Time siden laa jeg og snorksov,
da to Mandsstemmer udenfor min
Dør vækkede mig, jeg kunde jo
ikke lukke op og de sagde ingenting
bare bankede paa og satte en lille
Seddel i Nøglehullet - og tænk bare -
saa var det Severin og en Kammerat
som formodentlig var paa Vej hjem
paa Cykler, har jeg ikke Grund
at ærgre mig, jeg kunde jo godt
have fulgt med - men væk
var de jo. - Naa skit, jeg er
alligevel lykkelig - det har du og
Signe en stor Part Skyld i.
Nu vil jeg ud at købe lidt rart
til Jeres Cykletur - bare jeg kan
finde noget. Billedet blev
ikke færdigt - men endnu kan
du vel ogsaa huske mig.
Det var dejligt med dit Brev, som
kom igaar. Jeg faar jo nok lidt
at vide om Cykleturen?
Hilsen til Signe og Thora!
og Frk. Dalsgaard og gid jeg
turde sende en Hilsen til gamle
Dalsgaard.
Farvel! Oliv.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Brevet er udateret, men er formenligt skrevet mens Olivia Holm-Møller boede i Vejle og omgikkes Alexander Paulsen fra C. M. Hess' fabrik. Brevet er muligvis skrevet omkring 2. juni, som var Thora Constantin-Hansens fødselsdag.

Holstebro Kunstmuseum