Udateret. Muligvis slut februar 1903

Kære Thora og Signe!

Rigtig mange Tak!
Jeg maa skynde mig at sige, at
jeg har 10 Kr for meget i mit Regnskab,
det vil altsaa sige, at jeg har faaet
25 Kr. af Signe, jeg husker slet ikke
hvornaar, men jeg maa jo have faaet
dem, og Signe manglede jo
ogsaa 10. Det vil dog ingenlunde
sige at jeg har dem for mange i min
Pung, den indeholder kun 9, som
skal strække til alt hele Maaneden,
saa du faar dem ikke før
næste, men nu ved du altsaa hvor
de er.
Julius er her, han kom og overraskede
mig i Eftermiddag, vi bestemte stolt,
at blive oppe hele Natten til Kl. 3, saa skal han rejse, men nu
Kl. ½12 er Fyren søvnig og sover på
min Brix, jeg er egentlig lidt ked af
at jeg ikke fik ham paa Højskolehjemmet
i ordentlig Tid, men hvad, jeg havde
glædet mig saa meget til at sludre
med ham hele Natten og nu har
jeg da ogsaa dækket ham godt til,
saa haaber jeg jo ikke han tager Skade,
han ser saa rask ud, at det er umuligt
at huske, han er syg. Det er morsomt
at have ham, om han ogsaa
sover, men jeg maa jo vaage til Kl 3.
- Det var Lørdag Nat, jeg kom ikke længere
i Skrivelsen, Julius vaagnede, og vi
havde det rigtig rart Resten af Natten, men
nu er det Lørdag, og jeg kan ikke skrive
Breve, det er rent forbistret, for jeg vilde
virkelig gærne.
Vi kom godt hjem Ungen og jeg, og saa
fulgte jeg med Hr. og Fru Poulsen hjem. Om
Føret tillader det cykler jeg i Morgen 3 Mil
ud i Landet til en gammel Tante jeg har,
- man maa jo muntre sig en Smule!
Mon man i Paradis aldrig plages af en
Sygdom der meget ligner Livslede.
Gør man det, vil jeg hellere dumpe ned
i et sort Hul, hvor man hverken ser,
hører, føler eller lever.
Jeg haaber det blir Regnvejr i Morgen
og da vil jeg være drabelig flittig,
det vil sige: jeg bestiller alligevel ikke noget
men er alligevel optaget af dette Ingenting.
Nu synes jeg, jeg er færdig, og har dog
dog ikke skrevet noget.
Glasset med Syltetøj var knust - bogstavelig -
deraf følger at jeg ganske selv maa spise
Indholdet og endda uden Brød for
at passe på Skaarene, for dersom
man spiser dem skærer de Tarmene
i stykker, det tør jeg ikke risikere for
Jer andre. Min Kaabe gaar godt,
Hatten vistnok mindre godt, men begge
Dele i forening med mig vækker en
ganske lille Smule Opmærksomhed.
- Aa herregud hvor jeg foragter mig selv
og alle de andre!
Farvel! Det er Sørens med den 10 Krone
mon Signe nu kalder mig Tyv. Havde du
den Aften Mistanke om, at det var mig der
havde faaet den?

[påskrift]
Olivia 1903

Oldemoder rejser hjem i Julen. Vi ser
hende for Resten aldrig.