Olivia Holm Møller
1946-05-18
Afsender
Olivia Holm-Møller
Modtager
Hother Garde
Dokumentindhold
Olivia Holm-Møller takker Hother Garde for restbeløbet på 300 kr. for maleriet Morgen (u.å.). Det glæder hende at Garde vil købe tre af hendes akvareller, som hun tilbyder ham for 900 eller 1000 kr. inklusive nogle tegninger. Hun nævner også en hostetur på Thorvaldsens Museum, som hun mener skyldes selve angsten for at komme til at hoste.
Transskription
18-5-46
Kære hr. Garde!
Tak for brev! og tak for 300 kr!
(restbeløbet for ”morgen”)
Det glæder mig at De tænker paa at
faa alle 3 akvareller.
De maa faa dem for 900 kr.
eller 1000 kr. hvis De tillige
faar 2 af mine bedste tegninger.
Jeg kommer til byen en dag for at
faa min bil flyttet til København
hvis jeg saa kan finde Deres telefon-
no ringer jeg til Dem.
Jeg var inde i byen for nogle dage
siden og ved De hvad - jeg synes
ogsaa at kbh. er skøn i denne
tid - Kongens have! - senere paa
sommeren synes jeg luften er trykkende
i St. Kongensgade. - Jeg tror
ligefrem den hostetur i Thorvaldsens musæum
kom af bare skræk for at komme
til at hoste. Det er for længst
gaaet over. Det er uhyggeligt
at sidde og lave saa meget spektakel
i en forsamling.
men det var ærgerligt jeg ikke fik
lysbillederne at se! og jeg vilde
ogsaa gærne have hørt nogle digte
han fremsagde.
Paa gensyn!
Mange hilsner til Dem og frue
Deres Olivia Holm Møller
Oversættelse
Olivia Holm-Møller: Morgen. U.å. Tempera på lærred, 130 x 130 cm. Holstebro Kunstmuseum.